*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
September endte med et stort minus i Live Betting +-gruppen og en lunken omgang i Sportsbetteren.
Efter et par stærke måneder i Live Betting+-gruppen tabte vi 17,586 units i september måned, og resultatet skyldes en blanding af dårlige spil og negativ varians, der er helt uundgåelig i det, som vi laver. Der VIL komme tabende måneder – det kan ikke undgås.
Det kan heller ikke undgås, at anbefalinger rammer ved siden af skiven. Den gode nyhed er, at der altid er lærdom at hente, og det vil vi bruge de kommende afsnit på.
Vi har haft den før, og vi tager den igen: Det er svært at spille favoritter, når de fører med to, og modstanderen har et rødt kort. Det gjorde vi i Heidenheim mod Dortmund midt på måneden, og måneden før gjorde vi det på FC Midtjylland i Finland. Dortmund førte med 2-0 og så egentlig ud til at køre på, men dynamikken, der mange gange sker, er, at kampen går ned i tempo til allersidst – og så duer det jo ikke at heppe på mål.
En vigtig mental note er derfor, at vi skal være meget opmærksomme i de scenarier. Når kampen kører, og favoritten skaber store, flotte chancer i det 75. eller 78. minut mod en træt underdog, er det en naturlig, menneskelig reaktion at tænke, at ’det her overlever Heidenheim aldrig – værdi på Dortmund’. Måske tanken næste gang skal være: Dortmund gider ikke mere de sidste fem minutter, og Heidenheim har resigneret. Værdien må være på Heidenheim +0,25 asian eller under.
Det fantastiske ved sportsbetting er så, at vi ikke kan generalisere, og nogle gange er værdien sikkert på Dortmund, men det er umiddelbart et mønster, der har gentaget sig, så det er værd at holde øje med.
Læs mere: Få 1.000 kr. i risikofrit spil på Barca-PSG
Underligt nok skete lidt det samme for Holland, som vi backede -0,5 ude mod Litauen. Her var det så godt nok 11 mod 11, men hollænderne – på trods af at være store favoritter – kom dårligt frem til en chance, efter vi havde backet dem. Var det til at forudsige? Det er trods alt svært at argumentere for, men godt spillede den ikke ud.
Vi missede også flere ’over-spil’ i kampe, hvor det var 11 mod 10, et scenarie, der ellers tidligere har givet flotte afkast. Og så er det svært at lave plus i en måned, hvor vi også misser et spil med fire units. De store tab på enkeltkampe gør ondt, når regnskabet skal gøres op.
Måske gemmer en lille del af forklaringen sig også i ren og skær negativ varians. Det var vildt, at Shabab Al Ahli ikke scorede igen mod Tractor (ramte stolpen to gange i et sandt bombardement), Leipzig brændte straffe i Wolfsburg, og FCK pressede også godt på mod Silkeborg, men formåede ikke at score igen.
For året ligger vi på 409 spil, et plus på 28,91 units og en ROI på 102,77% i livebettinggruppen.
September 2025 i Live Betting+:
Spil: 38
Units satset: 93
Resultat: -17,586 units
Tilbagebetalingsprocent: 81,1%
September blev også en lunken måned i Sportsbetteren-abonnementet med et lille underskud på 1,73 units. I sig selv er det på ingen måde alarmerende, men vi stræber noget højere end det, så lad os tage et kig på, hvad der rent faktisk skete i måneden.
Hvis vi tager det positive først, var der flere fine spil på store markeder med ret solid lukkeoddsværdi. Vi havde tidligt fanget, at Kairat Almaty skulle stille med deres tredjemålmand i Lissabon mod Sporting, der uden de store sværdslag vandt med 4-1 og dækkede -2,5-handicappet.
Læs mere: Få gratis adgang til Monetos Plus
Der var også flot lukkeoddsværdi på Galatasaray +0,5 i Frankfurt, der lukkede som -0,25-favoritter. Ja, nu vandt Frankfurt så godt nok med 5-1, men kampen var helt tæt på expected goals, og det er svært at være utilfreds med at få sine penge så godt ind, som det var tilfældet her, også selvom det på overfladen kunne ligne et dårligt spil alene vurderet på Frankfurts sejrscifre.
Liverpool var desuden et hold, som vi havde fint styr på i september. Vi var på begge hold scorer i kampen mellem Liverpool og Southampton, vi var på Crystal Palace +0,5, og vi var på Galatasaray +1 i Champions League. Med andre ord lavede vi et Liverpool-hattrick med grønne bets.
Men det skal ikke stjæle fokus fra, at det overordnet var en skuffende måned. Vi var flere, der var enige i, at Bayern til at vinde i en lavtscorende kamp i Pafos var et godt væddemål, men det var det på ingen måde. Bayern er ustoppelige, og pengene kom også stort imod os.
Først på måneden så vi heller ikke rigtigt, da vi backede Grækenland mod Danmark, der uden nogen som helst diskussion var den rigtige side – i kampen. Men pengene kom kraftigt vores vej på +0-asian-anbefalingen, da Grækenland lukkede som -0,25-favoritter. Det nemmeste i verden er at være klog, når vi på bagkant har alle facts og resultater, men en tanke er, at markedet nogle gange er forudsigeligt. Danmark havde lige leveret en sløj præstation, Grækenland cruisede derudad og var vel på tidspunktet et af de hotteste hold i Europa. I sådan en situation er det naturligt, at mange penge kommer Grækenlands vej, og derfor er det jo svært at være utilfreds med anbefalingen i teknisk forstand, fordi vi igen slog lukkeoddset.
Men er du vimmer, man havde spillet den kamp, hvis man havde ventet på ’det forudsigelige’ move på Grækenland og så gået kontra på Danmark +0,25 asian ved kick-off. Sportsbetting er på ingen måde så enkelt, men det kan være sjov og også brugbar hjernegymnastik at tænke kampene igennem på den måde, for der gemmer sig lærdom i alt – også her, hvor Danmark fuldt fortjent vandt med 3-0.
September 2025 i Sportsbetteren:
Spil: 46
Units satset: 124
Resultat: -1,73 units
Tilbagebetalingsprocent: 98,60%