Alt er afgjort inden det går løs på Emirates Stadium i aften efter 7-1 til Arsenal i den første kamp, og af samme grund er det en overraskende pris på, at vi får mindst tre mål i kampen. Skulle man være i tvivl om, hvor ringe PSV er defensivt for tiden, kan man bare gense den omvendte kamp, men sådan set også holdets seneste kampe i Æresdivisionen.
Det er sket præcis nul gange i 2025, at man i enten Æresdivisionen eller Champions League har holdt modstanderen fra at score. I alt drejer det sig om 15 kampe, men hvor defensiven halter, så gør offensiven det fint, for man har scoret i samtlige 15 kampe og da kun én af de nævnte kampe er endt 1-1, ville man have ramt 14 gange på ”over 2,5 mål” i år i PSV’s kampe.
Scor en flot bonus hos JackpotBet på 1.000 kroner hvis du opretter dig her*
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad de to hold stiller med i en kamp, som kan få lidt karakter af en træningskamp, da begge hold godt ved, at PSV ikke laver miraklet. Det er dog svært at se andet end at Arsenal vil blæse til angreb foran egne fans, og modsat vil det heller ikke give meget mening, hvis PSV gik ned og pakkede sig i en kamp som denne.
Buddet herfra vil være, at PSV kommer ud og prøver at få et tidligt mål for at ryste Arsenal, og det bør i hvert fald give en livlig indledning på kampen. Arsenal er stadig uden offensive profiler som Kai Havertz, Bukayo Saka og Gabriel Jesus, men dem var de også uden i Eindhoven, hvor man totalt skilte PSV ad og lavede syv kasser.
Når man tænker på, hvor store favoritter Arsenal er i kampen, hvor ringe PSV er defensivt og at begge hold kan spille helt frit uden at tænke det store på resultatet, må der være fin værdi i at gå efter mindst tre scoringer.
Med forbehold for oddsændringer.