Jeg lægger mig gerne fladt ned og erkender, at jeg aldrig havde troet, at Claudio Ranieri kunne transformere et formsvagt og øjensynligt middelmådigt Roma-hold til en brandvarm CL-kandidat. Det er imidlertid tilfældet, og mon ikke romerne leverer endnu en solid præstation i Bergamo i aften.
Det er ikke sikkert, at det bliver til point mod et rigtigt stærkt Atalanta-hold, men det vil godt nok være overraskende, hvis Roma ikke som minimum holder kampen jævnbyrdig. Vi skal helt tilbage til 15. december for at finde det seneste Roma-nederlag i Serie A, og her vi taler vi 19 kampe i alt! Ikke overraskende når det er med Claudio Ranieri ved roret, er den vanvittige stime grundlagt af en voldsomt stærk defensiv, der kun har lukket ni mål ind i de 18 kampe. De seneste otte er gået under 2,5 mål.
Få op til 1000 kr. i væddemålskreditter hos verdens største bookmaker Bet365*
Derfor forstår jeg heller ikke prisen på maks to scoringer her. Godt nok er Atalanta uden et par stærke forsvarsspillere i Isak Hien og Giorgio Scalvini, men Roma er til gengæld uden sine to bedste offensivspillere Paulo Dybala og Lorenzo Pellegrini. Derudover kan begge hold rigtigt fint leve med uafgjort i jagten på CL-pladser i et meget bredt og tæt felt – særligt Atalanta. Og når hjemmebanefavoritten især lever fint med kryds, kommer jeg slet ikke udenom at teste under 2,5 mål til pæne odds 2,06.
Med forbehold for oddsændringer.