Jeg finder det ikke synderligt eventyrligt, at Danmark i aften har hjemmebane i Odense, men uanset hvilken bane det danske landshold møder Litauen på, er de rødhvide tropper naturligvis gigantiske favoritter. Der vil blive roteret en del, men Kasper Dolberg er lovet en startplads i front, hvorfor målscorerprisen på ham er alt for høj i min optik.
Dolberg har haft en forrygende sæson i Belgien, hvor han trods flere perioder med skader her i foråret hos Anderlecht endte på 18 ligamål i 31 kampe. Læg dertil fem mål i fem cupkampe fordelt på kun 200 minutter, og den danske skarpretter har vist klassen for et solidt hold. Landstræner Brian Riemer har teaset for, at Dolberg skal testes af i en ny rolle i et tomandsangreb for Danmark i aften, men uanset position bør ‘Dolleren’ komme til chancer mod en så svag modstander som Litauen.
Det er et minus, at sandsynligheden for fuld spilletid ikke er ret stor, men odds 2,50 på et mål fra en startende angriber for et hold, som er odds 1,10-favoritter er simpelthen ikke til at modstå. Andre store bookmakere i markedet har et Dolberg-mål i langt under odds 2,00, hvilket jeg godt kan forstå. Expekt virker meget gavmilde med 2,50, som altså bliver ‘Dagens spil’.
Med forbehold for oddsændringer.