Få gratis adgang til Monetos Plus – klik HER.
Som FCK spiller i øjeblikket, er det svært ikke at tro på, at der falder mål i Ungarn torsdag aften.
Danskernes defensiv har bestemt været til at have med at gøre. Og nu er Junnosuke Suzuki endda i karantæne efter sit røde kort mod Polissya. Nok kom Garananga ind og gjorde en god figur, men Silkeborg, Lyngby og Polissya har alle skabt godt med chancer mod københavnerne.
Til gengæld må vi også skrive, at offensiven er kommet i gang. Selvfølgelig særligt med Mohamed Elyounoussi, der scorede hattrick senest, men der er bestemt også anden kvalitet i københavnernes angreb, der nu godt nok bliver uden Jordan Larsson, men alligevel – han har ikke spillet meget i sæsonstarten.
Man kan selvfølgelig frygte, at Debrecen får succes med at gøre det til en grim kamp. Der var ikke meget festfyrværkeri over holdets to kampe mod Pyunik i seneste runde, hvor vi kun fik ét mål over to kampe, men kampen er svær at sammneligne med, fordi F.C. København selvfølgelig er noget bedre.