Få gratis adgang til Monetos Plus – klik HER.
Fenerbahce forventes at styre kampen og have klart mest boldbesiddelse, men det er ikke nødvendigvis det samme som, at de vinder stort. Mod Górnik Zabrze dominerede tyrkerne også massivt på hjemmebane, men måtte nøjes med en smal 1-0-sejr efter en kamp, hvor de havde svært ved at skabe mange helt åbne muligheder.
Sturm Graz kommer sandsynligvis til Istanbul med en kompakt og defensiv tilgang. Østrigerne har både fysikken og strukturen til at stå lavt, beskytte de centrale områder og forsøge at true på omstillinger og dødbolde. De behøver ikke selv skabe kampen, men blot sørge for, at Fenerbahce ikke får åbnet opgøret tidligt – og lever jo også fint med et smalt nederlag.
Fenerbahce har individuel kvalitet nok til at vinde, men Sturm Graz, der meget sikkert slog Hearts ud i seneste runde, virker godt rustet til at holde nederlaget på maksimalt ét mål.