Dagens spil er leveret i et kommercielt samarbejde med Betit*, der giver alle nye kunder en flot velkomstbonus. Du får desuden gratis adgang til Monetos Plus ved at oprette dig – læs mere HER.
Det danske herrelandshold i fodbold fik en mildest talt rigtigt dårlig start på VM-kvalifikationen med 0-0 hjemme mod Skotland fredag aften. Udsigterne til en slutrunde bliver endnu dårligere med nederlag i Grækenland i aften, og da uafgjort bestemt heller ikke er en katastrofe for hjemmeholdet, kan det meget vel blive en tæt og intens affære.
Den danske lejr udtalte efter skuffelsen mod Skotland, at de forventer en mere åben kamp i Piræus i aften, men den meget dygtige græske landstræner Ivan Jovanovic er næppe så naiv, at han giver Danmark et kampbillede, som de trives langt bedre i. Uanset kampbillede har danskerne dog ikke nogen synderlig stor offensiv pondus lige nu med formsvage angribere og holdets vel nok to bedste og vigtigste offensivprofiler Christian Eriksen og Gustav Isaksen udenfor.
Den græske offensiv ser faktisk langt mere spændende ud, men jeg har stadig en tiltro til, at Danmark med tilbagevendte Andreas Christensen som styrmand kan holde grækerne nogenlunde fra fadet. Jeg føler mig ikke overbevist om endnu en nullert, men jeg ser det bestemt ikke som en stor usandsynlighed, at kampen ender uden scoringer. Det gør en verden til forskel for begge mandskaber, om man taber eller spiller uafgjort netop i den her kamp. Det må sætte sit præg på begivenhederne i et eller andet omfang, når hver eneste kamp i denne korte kvalifikation er så definerende for VM-skæbnen.
Med forbehold for oddsændringer.