Få gratis adgang til Monetos Plus – klik HER.
Det behøver ikke nødvendigvis udvikle sig til en målfest på Olympiastadion.
En ting er, at det er to hold, som har oprykningsdrømme, hvilket gør uafgjort til et spiseligt resultat. Nu tror jeg ikke på, at holdene ligefrem spiller på uafgjort i anden runde, men et dårligt resultat vil det ikke være, trods alt.
Når jeg kigger på Hertha Berlins offensiv, er det svært at se, at den har niveau til meget mere end 2. Bundesliga. Sebastian Grønning skal score målene, og det gjorde han så fint i den første kamp, 1-0-sejren over Bochum, men Hertha har sagt farvel til Fabian Reese, der var det store omdrejningspunkt sidste sæson.
Heidenheim lagde fra land med en vild 4-3-sejr over Osnabrück, men målene behøver ikke vælte ind på samme måde her. Heidenheim scorede blandt andet to efter dødbolde og fik ellers bare meget plads mod en oprykker, der ikke helt var afstemt i forsvaret til sæsonåbneren.