Malmö er relativt store favoritter til at genvinde den svenske pokalturnering, men tingene kører langt fra på skinner for storklubben, der leverer svingende resultater og præstationer i Allsvenskan. Häcken bør kunne spille op med Malmö i dagens finale.
Malmö har spillet to kampe i træk uden at score i Allsvenskan, hvor det først blev til 0-0 hjemme mod AIK og senest 0-1 ude mod IFK Göteborg. Godt nok har angrebsprofilen Erik Botheim siddet ude et par uger, men problemerne stikker dybere end hans fravær. Malmö har kun vundet fem af 12 kampe i den nye sæson, og er gået målløse fra banen i fire. Det er helt uhørt for et hold, der var alle bookmakere og eksperters klare favorit til at vinde ligaen før sæsonstart.
Det taler meget imod spillet, at Häcken er ekstremt hårdt ramt af skader i alle kæder. Det kan betyde, at holdet risikerer at falde sammen mod en stærk modstander, men Häcken har vist sig modstandsdygtige med kun ét nederlag i de seneste seks ligakampe. Pokalfinalerne i Sverige har været rigtigt tætte og målfattige den seneste håndfuld år, hvor fire af fem finaler er gået under 2,5 mål, så selvom Malmö på papiret har alle forudsætninger for at vinde klart, er odds 2,14 på enten en smal Malmö-sejr eller en målfattig deler godt nok en flot pris.
Med forbehold for oddsændringer.