Næsten halvvejs gennem sæsonen var der ikke mange, der havde ventet, at de seneste to års mestre fra Malmø skulle være at finde helt nede på femtepladsen i Allsvenskan med otte point op til det overraskende førerhold fra Mjällby.
I aften genoptager netop disse to hold sæsonen efter en kort sommerpause, og det kan snildt ende i et opgør, hvor der er mere fokus på ikke at komme bagud end at turde risikere noget offensivt. Det vil være en mindre katastrofe for Malmø at tabe kampen, mens Mjällby nok gerne sælger kampen for en pointdeling, så man fastholder det gode momentum fra før ferien.
Det er to af rækkens bedste defensiver, der mødes. Kun Hammarby har indkasseret færre mål end disse to, og hvor Mjällby kun har lukket to mål ind i de seneste fire kampe, så er Malmø nede på ét indkasseret mål i samme antal kampe.
Seks af de seneste otte indbyrdes kampe er i øvrigt endt med maksimalt to mål, og med stort set helt lige odds på 1×2, så ligner det bare en jævnbyrdig – og forhåbentlig også chancefattig – dyst med meget vigtige point på spil. Malmø har uden tvivl det bedste hold på papiret, men de døjer med en del skader og lever også med uafgjort, så Mjällby ikke stikker helt af i toppen. Derfor kan man naturligvis også overveje krydset til odds 3,30 hos Expekt.
Med forbehold for oddsændringer.