Dagens spil er leveret i et kommercielt samarbejde med Betit*, der giver alle nye kunder en flot velkomstbonus. Du får desuden gratis adgang til Monetos Plus ved at oprette dig – læs mere HER.
Det er tvivlsomt, hvor god en sæson Atalanta får under den nye træner, kroaten Ivan Juric, for der er flere ting, der taler imod ham. Og de fleste problemer findes i offensiven.
Mateo Retegui, der scorede 25 Serie A-mål i sidste sæson, er skiftet til saudiarabisk fodbold. Nummer to på den interne topscorerliste fra 2024/2025-sæsonen, Ademola Lookman, er i åben konflikt med Bergamo-klubben, fordi han ønsker et skifte. Han er stadig i klubben, men er nu sat i skammekrogen og spiller derfor heller ikke.
Læs mere: Premier League: Liverpools defensive udfordringer fortsætter
Det oplagte spørgsmål er derfor: Hvor skal Atalantas mål komme fra? Gianluca Scamacca er selvfølgelig et godt bud – han scorede også i 1-1-premieren mod Pisa – men det er mere tvivlsomt, om Daniel Maldini og Charles De Ketelaere kan blæse Parma omkuld.
Parma tabte ganske vist 0-2 i Torino mod Juventus og blev spillet godt og grundigt baglæns. Men det kan ske på så svær en udebane, og det var trods alt en præstation at holde Juve på kun to mål. Til gengæld skabte Parma næsten intet offensivt. Igen: svær udebane. Men det kan blive mindst lige så vanskeligt at nedbryde Juric’ Atalanta, for kroaten er en defensivt tænkende træner, der har styr på organisationen. Derfor kunne dette meget vel ligne en tør affære.