Som jeg skrev i gårsdagens analyse af Boca-Benfica, hvor jeg desværre gik på underen fremfor Boca, betyder dette VM for klubhold ekstremt meget for de sydamerikanske hold. Der er rejst tusindevis af fans med fra Brasilien og Argentina, og ligesom Boca fik en fantastisk opbakning i går, kommer River også til at få det i aften mod japanske Urawa.
River opererer med en langt stærkere trup og budget end Urawa, som kun er med i denne turnering, fordi de vandt den asiatiske Champions League i 2022. I seneste sæson blev de kun nr. 13 i den japanske liga, og netop 13. bedst er Urawa også på expected points i denne sæson, hvor de dog ligger nr. 4. Der er nogle fine spillere fra Skandinavien og Brasilien, men det er ikke på River Plates niveau.
Det taler imod spillet, at River risikerer at mangle nogle profiler, heriblandt Gonzalo Montiel, men argentinerne er bare rigtigt stærkt kørende her i 2025. I 26 kampe på tværs af alle turneringer har River kun tabt én, og i den kamp fik de rødt kort efter 57 minutter. For mig lugter det af, at argentinerne er et niveau over Urawa, og på en halv hjemmebane foran et hav af entusiastiske argentinere, virker alt over 1,50 på en River-sejr i min optik.
Med forbehold for oddsændringer.