Wolfsburg er uden sin topscorer Mohamed Amoura, og det er potentielt et stort problem for hjemmeholdet, da han ikke kun har lavet flest mål, men også med afstand flest assists for de grønblusede denne sæson.
Normalt er Wolfsburg heller ikke noget voldsomt sprudlende hold, og man bemærker, at begge kampe mod hhv. St. Pauli og Bochum i indeværende sæson har været målfattige, men dog med begge hold på måltavlen. Alligevel er det en vigtig begyndelse, at kampene har været sådan, og uden Amoura er hjemmeholdet i hvert fald markant svækket offensivt.
Det mest sandsynlige er nu dog stadigvæk, at hjemmeholdet får scoret pga. den store favoritværdighed, men så skal Heidenheim også score, før vi falder af, og det er ikke noget, som gæsterne lige har succes med i hver kamp på dette niveau. Hverken ude mod Freiburg (0-1-nederlag), hjemme mod Mainz (0-2-nederlag) eller hjemme mod Gladbach (0-3-nederlag), lykkedes Heidenheim med at score, og det var – hvis jeg skal være lidt hård – ikke uheldigt, at Heidenheim scorede mod Dortmund og Leipzig.
Det ligner en kamp, hvor der kan blive langt til målscoringen.