*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Hver eneste dag frem mod EM udgiver vi en gruppeoptakt, og i dag er vi nået til Gruppe D, hvor den velsmurte finalemaskine Frankrig er havnet i en svær gruppe med Holland, Østrig og Polen. Mikkel Westermann er manden bag optakterne, og han har spilforslag og analyse med til alle 24 hold til slutrunden.
Gruppe D:
1. Frankrig 🇫🇷
– Jeg hører til dem, der ikke forstår hvorfor bookmakerne vurderer England som større favoritter end Frankrig til at vinde EM. Tre finaler i de seneste fire slutrunder taler sit eget tydelige sprog om franskmændenes styrke, og truppen ser ligeså stærk ud, som den plejer. Med Kylian Mbappé i spidsen kan alt lade sig gøre, og han er flankeret af den ene verdensstjerne efter den anden. Schweiz viste dog vejen og sendte Les Bleus ud i 1/8-finalen ved seneste EM, men jeg har svært ved at få øje på, hvem der skal stoppe dem denne gang.
Nøglespiller: Kylian Mbappé
Hold øje med: Eduardo Camavinga
Spilforslag på Frankrig:
Vi bruger halvgarderingsmetoden til at spille på Frankrig til enten at få 7 eller 9 point i Gruppe D. Du får effektivt odds 1,87 ved at spille 53% indsats på 7 point og 47% på 9 point.
– Holland og Østrig er på ingen måde walk overs for Frankrig i denne gruppe, men de slog Holland overlegent to gange i kvalifikationen hertil, og et østrigsk hold uden David Alaba må få svært ved at dæmme op for franskmændenes voldsomme, offensive styrke. Frankrig har ikke tabt en gældende kamp i ordinær tid siden VM i Qatar, og det tvivler jeg stærkt på, at der bliver lavet om på i de tre første kampe ved EM.
2. Holland 🇳🇱
– Holland er et af de hold, som jeg har været mest i tvivl om inden EM. Men ligesom med Danmark tillader jeg mig at være optimistisk på hollændernes vegne bedømt på de to testkampe frem mod slutrunden. At slå Island og Canada lyder måske ikke af alverden, men de smadrede dem begge 4-0, og det var Island som få dage forinden slog England 1-0 på Wembley, og Canada som få dage efter fik 0-0 i Frankrig. De sene afbud fra Teun Koopmeiners og særligt Frenkie de Jong svækker Holland markant, men de ligner stadig et mandskab, der er favorit til at ende i top 8.
Nøglespiller: Memphis Depay
Hold øje med: Xavi Simons
Spilforslag på Holland:
– Selvom Holland ikke er på Frankrigs niveau, er vejen banet for en plads i kvartfinalen. Top 2 i Gruppe D bliver nemlig parret med toeren fra hhv. Portugal og Belgiens grupper, hvor modstanden er aldeles fordelagtig. Så medmindre Portugal og/eller Belgien højst overraskende skulle glippe førstepladsen, bliver Holland i tilfælde af en top 2-placering klar favorit i sin 1/8-finale.
Få et freebet hos NordicBet via Monetos, når du spiller på Virgil van Dijk & Co.*
3. Østrig 🇦🇹
– Ralf Rangnick kom blandet fra start som østrigsk landstræner i Nations League-gruppen med Danmark i 2022. Men siden den kampagne har Østrig kun tabt én ud af 16 landskampe, og de er et af de hold, jeg glæder mig mest til at se ved EM. Desværre mangler de stjernen over dem alle i David Alaba, og på målmandsposten venter noget af en ilddåb for Brøndbys Patrick Pentz, der skal stå sin første slutrunde grundet skader. På dagen kan Østrig slå de bedste, men jeg frygter på deres vegne, at deres defensiv ikke kan modstå trykket fra Frankrig og Holland.
Nøglespiller: Marcel Sabitzer
Hold øje med: Christoph Baumgartner
Spilforslag på Østrig:
– Vanen tro er den østrigske trup spækket med solide spillere fra Bundesligaen, men den bedste er i min optik Marcel Sabitzer, der har genfundet fordums styrke i Dortmund. Han sparker straffe og har på mange måder en Christian Eriksen-agtig rolle for Østrig, og derfor giver det ingen mening, at han ikke er blandt topfavoritterne til at blive topscorer for alpelandet.
4. Polen 🇵🇱
– Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg ikke længere medregner Polen som en seriøs bejler til at drille de store og gå dybt til en slutrunde som i 2016. De er dog med ved EM for femte gang i træk, hvilket vidner om, at vi har med en stærk fodboldnation at gøre. Truppen er navnkundig, men ikke ved fordums styrke, og testkampene frem mod slutrunden kan ende med at koste dem dyrt. Mere om det i spilforslaget nedenfor.
Nøglespiller: Robert Lewandowski
Hold øje med: Nicola Zalewski
Spilforslag på Polen:
– Efter 120 målløse minutter sikrede Polen sig EM-billetten på straffespark mod Wales i playoff-finalen efter at være blevet treer bag Albanien og Tjekkiet i kvalgruppen. De scorede sølle 10 mål i en gruppe, der også talte Færøerne og Moldova, og inden EM står de elendigt rustet rent offensivt. Arek Milik gik i stykker i næstsidste test, og i den sidste mod Tyrkiet forlod både Robert Lewandowski og Karol Swiderski banen med skader. Det holder næppe de to sidstenævnte helt ude af EM, men i en pulje der i forvejen ser meget svær ud, ligner Polen en klar prügelknabe.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing