*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Mads Kindberg Nielsen, medejer af Monetos og mangeårig succesfuld sportsbetter, skriver blogs om relevante emner inden for oddsverdenen. Bloggen udtrykker alene skribentens holdning.
Jeg tabte mange penge på de afsluttende runder i Champions League og Europa League i sidste uge, og der er ét spørgsmål, der har rumsteret lige siden:
Er det mig eller Fabio Cannavaro, der er dum?
Den mest oplagte konklusion er, at det er mig, den er gal med, for Dinamo Zagrebs træner, Fabio Cannavaro, er tidligere Ballon d’Or-vinder fra 2006 og af mange anerkendt som en af verdens bedste forsvarsspillere gennem tiden. Han vandt Serie A i 2005 med Juventus og La Liga i 2007 og 2008 med Real Madrid.
En af mine ’bedrifter’ på Næstveds ynglingeligahold – som har naget mig endnu længere end sidste uges CL- og EL-resultater – var, da jeg som netop midterforsvarer fik chancen fra start og snublede som bagerste mand i forsøget på at forsvare mod en KB-angriber, der løb direkte ned og udplacerede vores målmand i kampens første minut. KB et, Næstved nul.
Cannavaro var en bedre og klogere fodboldspiller end mig.
Men hvad så når det kommer til spilteori og afslutningen på et Champions League-gruppespil og de dispositioner, man som træner bør gøre sig? Her er jeg straks mere i tvivl, hvem der er dummest.
Læs mere: Optakt og spilforslag til Super Bowl
Spillet, som jeg tabte penge på, og som vi også sendte ud i vores Live Betting+-gruppe, var ’over 3,5 mål’ i Zagrebs sidste gruppekamp mod AC Milan. Zagreb førte 2-1. Milan satsede alt i jagten efter en mulig top 8-placering og var endda kun 10 mand, og da Zagreb potentielt kunne overhale Club Brügge på målscoren og snuppe 24. pladsen, ville jeg have troet, at hjemmeholdet også gik efter det – særligt fordi Brügge var på udebane mod City og kunne indkassere ud af det blå.
Men det gjorde Zagreb ikke, og deres målmand fik endda gult kort for at trække tiden!
Klik her og se vores Monetos Plus-kampagne
Det har formentlig noget at gøre med, at Zagreb i stedet satsede på en Bologna-scoring i Sporting. De to hold spillede 1-1, hvilket sendte Sporting videre, men Zagreb var gået videre med tre points og en Bologna-sejr, så det var trods alt vigtigt at sikre de tre points, og det synes fair at vurdere det mere sandsynligt, at Bologna vinder i kampens sidste kvarter, end Zagreb henter to-tre mål mere på Club Brügge.
Hvad er det ’rigtige’ at gøre i den situation? Hvad havde du gjort i Cannavaros sted? Havde du forsøgt at udnytte de enorme rum, som Milan gav dig i deres vilde sats, eller forsvaret den hjem og heppet på Bologna?
Når pladsen var så stor som hér, havde jeg satset og var gået efter 3-1 til at begynde med. Måske ikke med målmanden frem og alt muligt, men som minimum forsøgt og haft fokus på stadig at have et restforsvar. Men det var ikke Zagrebs tilgang, og jeg endte med en lang næse.
Isoleret set kan det aldrig have været helt væk at tage spillet, når favoritten og det bedste hold med 10 mand med sikkerhed vil satse så hårdt, og det er nemt at være resultatorienteret, men det irriterer mig, når jeg læser et holds intention forkert.
Endnu værre blev det dagen efter, da Bodø/Glimt bare trillede bolden rundt på stillingen 1-1 på udebane mod Nice i Europa League. Her spillede jeg også over, denne gang ’over 2,5 mål’ live, og faldt igen.
Med en sejr ville Bodø helt sikkert være endt i top-8 og dermed opnået en kæmpe fordel i slutspillet ved at undgå playofffasen. Et nederlag ville maksimalt have sendt Bodø ned på 14. pladsen, hvilket havde givet en dårligere seedning, men dog stadig en plads i top-16, og man kunne selvfølgelig også sætte sin lid til, at Royale Union fik udlignet på udebane mod Rangers, hvilket også havde sendt Bodø i Top-8. Det var formentlig tankegangen.
Men når guleroden var SÅ stor (= at springe playoffrunden over), burde Kjetil Knutsen så ikke have beordret sine spillere i en noget vildere offensiv, end han gjorde? Det havde jeg da gjort. Spillet for at opnå i stedet for at undgå.
Men måske det er Cannavaro og Knutsen, der er de kloge, og mig, der er dum.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2025 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing