*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Maj måned blev resultatmæssigt en blandet fornøjelse i Monetos Plus-abonnementerne Sportsbetteren og Live Betting +, med et flot plus i førstnævnte og et ærgerligt minus i sidstnævnte.
Vi begynder med vores pregamegruppe, hvor spilforslagene sendes ud, før kampene går i gang.
Antal spil: 48
Omsætning: 138,5 units
Resultat: +18,7 units
Tilbagebetalingsprocent: 113,5%
Det er særdeles godkendt – og en pæn del af overskuddet kommer fra to spil med høje indsatser, der begge ramte plet.
Tidligt på måneden satsede vi 4/5 units på 0-0 ved pausen i Championship-kampen mellem Derby og Stoke. Anbefalingen gik hjem til odds 2,50, og markedet fulgte trop med et lukkeodds helt nede i 2,19.
Senere på måneden gik vi efter over 2,5 mål i Lyngby–AaB med en indsats på 4,5/5 units. Også her var der gevinst, og oddset faldt fra 1,85 til 1,54 – svarende til en betvalue på 114,96 procent, efter justering for bookmakerens margin.
Vi har tracket lukkeoddset på 44 af de 48 spil (nogle spil som ‘Kalmar vinder til nul mod Umeå’ er der ingen tilgængelig data for), og i 30 af disse var betvalue over 100 procent. Det indikerer, at vi i teorien kan forvente profit på længere sigt, når man tager højde for tilbagebetalingsprocenten. At vi slår lukkeoddset i over to tredjedele af tilfældene efter at have renset for bookmakernes margin er meget tilfredsstillende.
Et stærkt eksempel fra maj var Elversberg til at vinde i Nürnberg. Vi anbefalede spillet til odds 2,05 med tre units, og lukkeoddset endte helt nede i 1,68 – en betvalue på 117,63 procent.
Omvendt ramte vi skævt på FC Nordsjælland mod Brøndby – i hvert fald set ud fra markedets vurdering. Vi anbefalede hjemmeholdet til odds 2,50, men lukkeoddset endte i 3,39, hvilket giver en betvalue på 71,24 procent. Det er formentlig første gang, vi ser så markant et ryk den forkerte vej i Monetos Plus-regi. Spillet tabte, selvom selve kampforløbet faktisk støttede op om anbefalingen – FCN havde 1,94 i expected goals mod Brøndbys 0,94.
Læs mere: Se dagens spil 365 dage om året
Resultater i maj 2025:
Antal spil: 38
Omsætning: 97 units
Resultat: -4,86 units
Tilbagebetalingsprocent: 94,99 %
Som nævnt øverst blev stemningen noget mere trykket i Live Betting +-abonnementet, hvor vi sender spil ud live under kampene.
Et minus på under fem units er ikke i sig selv alarmerende – man kan ikke forvente plus hver eneste måned i en varianspræget sportsbettingverden. Alligevel så vi en tendens til, at vores over-spil ofte ikke lykkedes, selv i situationer hvor den type spil tidligere har været profitable – eksempelvis når et hold er i fare for nedrykning og derfor må satse ekstremt offensivt.
Det gjaldt blandt andet opgørene Freiburg–Holstein Kiel og Kayserispor–Bodrum. I begge tilfælde blev kampene præget af mangel på store chancer, og de udviklede sig ikke i retning af det scenarie, vi havde forventet.
Det kan selvfølgelig skyldes tilfældigheder, men det rejser også spørgsmålet, om det overhovedet betaler sig at spille på de svageste hold, når de skal skabe kampene mod et modstanderhold, der enten ikke kan eller vil spille med.
I opgøret mellem Kiel og Freiburg blev det i løbet af anden halvleg tydeligt, at Freiburg var tilfredse med at forsvare føringen hjem. Det gjorde de effektivt, og Kiel havde svært ved at skabe store chancer selv med en del tillægstid.
Noget lignende så vi i den tyrkiske kamp, hvor linjen på over 2,75 asian mål ellers indikerede forventninger om gang i kampen. Men Kayserispor virkede ganske tilfredse med uafgjort, og bundholdet Bodrum havde ikke evnerne til at skabe noget afgørende eller score på de chancer, der trods alt var. Resultatet blev derefter: Heller ingen mål.
Ingen – heller ikke vi hos Monetos – kan forudsige et kampforløb med 100 % præcision. Fejllæsninger sker, og de vil ske igen. Men jo færre vi laver, desto bedre er det. Derfor er det vigtigt at lære af fejlskudene og forbedre beslutningsgrundlaget.
Næste gang bør vi huske spørgsmål som disse:
Vil favoritten forsøge at angribe – eller forsvare resultatet hjem?
Har bundholdet evnerne til at skabe chancer mod et defensivt organiseret hold?
Er der lagt ekstra meget tillægstid til?
Er der udskiftninger tilbage, som kan ændre kampbilledet og rytmen?
Jo flere brikker, der falder på plads i analysen, desto stærkere står spillet. Og i de to nævnte kampe manglede der i hvert fald et eller andet.
En anden overvejelse: Det er også den slags spil, mange andre spillere går efter – fordi de virker oplagte, og alle kan se dem. Men argumentet “Hold A skal vinde – derfor er der værdi” holder sjældent alene. Vi spiller også mod markedet, og hvis alle placerer samme spil, risikerer vi at komme ind til en pris uden reel værdi. På et tidspunkt kommer der værdi den anden vej ‘imod’ det åbenlyse resultat.
Vi kommer nok til at se lignende anbefalinger i Live Betting + fremover, men forhåbentlig med skarpere analyser, så vores kvalificerede gæt står endnu stærkere i fremtiden.
Andre gange var vi ganske enkelt uheldige. Eksempelvis i Südtirol–Bari i Serie B, hvor vi blot manglede ét mål for fuld gevinst. Der var store chancer i slutfasen, men målet udeblev – her var analysen dog fuldstændig i orden.
Du kan se det fulde regnskab ved at klikke her.