*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
April har tidligere været en lidt tricky måned for os, da markedet efterhånden kender alle holdene godt, og der ikke så mange “finaler” endnu, da der stadig er en del kampe tilbage af sæsonen. Derfor var vi også en anelse mere selektive i april, hvor det blev til 42 spil i ‘Sportsbetteren’.
Vi sled med resultaterne stort set hele måneden, men underskuddet endte nu i den lave (og acceptable) ende med 4,09 units i minus. Og forarbejdet viste sig at være lavet ganske godt, for målt i forhold til lukkeodds blev det faktisk årets næstbedste måned. Næsten lige så god som marts, hvor vi endte med et plus på 22,15 units, og bedre end februar, hvor vi endte med 17,50 units i overskud.
Kun én gang havde vi mere end 10 % minusværdi. Det var i kampen mellem Hobro og Vendsyssel i 1. division, hvor underen blev anbefalet til odds 1,84, men lukkede i 1,99. Til gengæld endte vi hele syv gange med mere end 10 % værdi. Månedens bedste spil holdt op mod lukkeodds var FC Midtjylland draw-no-bet ude mod Randers i starten af april. Spillet blev anbefalet til odds 1,82 og lukkede i odds 1,50. Symptomatisk for måneden, så glippede spillet.
Et sted, hvor vi ikke præsterede specielt godt i måneden var på undere (i 1. halvleg) og uafgjort. Der er tale om relativt få kampe at konkludere på, men måske var vi en tand for hurtige på aftrækkeren i forhold til at spekulere i flere holds tilfredshed med lukkede kampe og ét enkelt point.
Overordet set er 2025 dog startet glimrende. Pr. dags dato er vi 35,97 units oppe og har en fin tilbagebetaling på +7,24 %.
Som vi har været inde på tidligere i disse gennemgange, så er overspil mange gange ganske fristende at hoppe på, når kampene går ind i slutfasen, og det ene hold enten skal jagte og/eller er en mand i undertal. Hvornår oddset så er godt nok, og hvornår timingen er bedst ift. tiden, er noget vi stadig arbejder på at blive endnu bedre til.
Det er en disciplin, som allerede har givet fine plusser i maj, men i april kan vi konstatere, at vi fejlede stort med overspillene. Kun otte af 22 overspil gik hjem, og vi kunne derfor notere os et minus på -16,74 units på den konto. Blandt tabene var et sjældent 5 units-spil, hvor både Cardiff og WBA havde voldsomt meget brug for sejren, men af uransaglige årsager ikke satsede alverden til sidst i 0-0-opgøret.
Præcis som i ‘Sportsbetteren’, så er livespillene heldigvis også kommet forrygende fra start i maj-måned, og i en måned med sæsonsafslutning i mange ligaer, så er der masser af spændende matchups at se frem mod i den kommende tid.