Præsidentvalg: Ekspert ser ‘klar’ værdi på Harris mod Trump

Snart skal det 60. præsidentvalg i den amerikanske historie afholdes, og der skal findes en arvtager for den nuværende præsident, Joe Biden.

Om godt en uge, helt præcist 5. november, er der spilstop på præsidentvalget i USA, som Donald Trump lige nu er storfavorit til at vinde i duellen med Kamala Harris – altså hos bookmakerne.

En ekspert ser anderledes på det og har pæn værdi på Demokraternes kandidat, Kamala Harris.

Mikkel Rosenvold fra Steno Global Macro Hedge Fund forstår ganske enkelt ikke, at Donald Trump – der er Republikanernes kandidat – står i odds 1,53, og Harris i 2,50 gange pengene hos bookmakeren Bet365*.

– I min verden er sandsynligheden maksimalt 55/45 i Trumps favør, siger Mikkel Rosenvold, hvis arbejde du kan læse mere om på www.stenoglobalmacro.com, til Monetos.

Tager vi Rosenvolds tal for gode varer, vil det svare til, at Donald Trump skal stå i odds 1,82 og Kamala Harris i odds 2,22, hvis vi tager udgangspunkt i en tilbagebetalingsprocent på 100 (Bet365 har lige nu en tilbagebetalingsprocent på 94,91%).

Han lægger størst vægt på de kvalificerede, vægtede gennemsnit som Nate Silver eller FiveThirtyEight, og dér ligger valget enormt tæt, fortæller han, hvilket understøtter ham i, at der er værdi på Harris.

Spil på præsidentvalget hos Bet365*

Fremmødet er det vigtigste for Harris

Hvis Kamala Harris skal blive valgt, skal hun og Demokraterne håbe på, at mange vælgere får afgivet deres stemme. Ifølge Mikkel Rosenvold er der ingen af kandidaterne, der for alvor får drejet stemmer over midten, og derfor skal Harris have engageret så mange af sine vælgere som muligt.

– Valget handler udelukkende om fremmøde. Logikken er stadig, at Kamalas vælgere er mindst tilbøjelige til rent faktisk at få stemt. Det betyder, at hvis fremmødet bliver 60-65%, så vinder Trump – hvis det er over 70%, så vinder Kamala formentlig. Normalt har vi gode indikatorer på fremmødet i form af tal for brevstemmer og vælgerregistrering, men det er bare enormt svært at sammenligne med 2020, hvor vi må formode, at ekstraordinært mange brevstemte pga. corona.

Kampagne: Få nemt adgang til eksperternes bedste spil i Monetos Plus

Netop på grund af dataen fra 2020, der kunne tænkes at være påvirket af den globale pandemi, som holdt millioner af mennesker indendørs derhjemme, kan Trumps vinderchancer se ‘ekstraordinært’ gode ud.

– Vi ved simpelthen for lidt om, hvor mange der kommer ud at stemme, og det er en enorm fejlkilde i alle meningsmålinger og modeller, som lige så godt kan pege ud til Kamalas side som til Trumps, siger Mikkel Rosenvold.

Spekulationer har sendt Harris-odds på himmelflugt

På Polymarket.com, der beskriver sig selv som ‘The World’s Largest Prediction Market’, er der omsat for hundredevis af millioner af dollars på præsidentvalget, og her er oddset styrtdykket på Trump i oktober måned. Det har naturligvis sendt oddset på Harris den modsatte vej og godt i vejret.

I flere måneder var det ellers helt lige mellem Trump og Harris, fra da Harris i sommer erklærede sit kandidatur i stedet for 81-årige Joe Biden, der takker af efter endt valgperiode.

Mikkel Rosenvold har en forklaring på, hvorfor det måske er stukket lige lovligt meget af med Donald Trumps favoritværdighed.

– For mig at se er der to dynamikker på spil, siger han og fortsætter:

– For det første har vi set en flodbølge af mindre valide, republikansk-baserede meningsmålinger. Hvis man giver dem samme vægt som de etablerede institutter, så står Trump til 50% af stemmerne og en klar sejr i valgmandskollegiet. Derfor forstår jeg godt, at mange ser et Trump-momentum lige nu, men jeg er selv lidt mere skeptisk. For det andet er der helt klart en effekt af spekulation på Polymarket. Når folk fornemmer et momentum mod Trump, så vil alle være de første til at fange det momentum og vinde på opturen – præcis ligesom på aktiemarkedet. Det virker til at drive oddset på Trump længere ned, end der måske er belæg for.

Se listen: Udnyt bookmakernes flotte kontantbonusser

Valgmandskollegiet er de 538 valgmænd, som skal udpege den amerikanske præsident hvert fjerde år. Det amerikanske præsidentvalg er skruet sammen på en anden måde, end vi kender det fra et folketingsvalg i Danmark. Det er et indirekte valg, hvor de amerikanske vælgere peger på valgmænd i hver stat. Disse valgmænd, der altså går under den samlede betegnelse ‘Valgmandskollegiet’, har forpligtet sig til at pege på en bestemt kandidat. I de fleste stater er det ‘winner takes all’; den af kandidaterne, der får flest stemmer, vinder alle statens valgmænd, som så peger på en præsident, i dette tilfælde Donald Trump eller Kamala Harris. Der skal minimum 270 valgmandsstemmer til at vinde et præsidentvalg.

Begge kandidater kan skrive historie

Uanset hvem, der vinder valget, bliver det et resultat til historiebøgerne.

Kamala Harris kan blive den første kvindelige præsident i USA’s historie, der har været domineret af mandlige præsidenter. I 2016 var Hillary Clinton den første kvindelige hovedkandidat ved et præsidentvalg, men hun tabte til Donald Trump.

Donald Trump var præsident i perioden 2017-2021. Lever Trump op til sin favoritværdighed ved det kommende valg, slutter han sig til en eksklusiv klub af amerikanske præsidenter, der er blevet valgt to gange. Kun 14 præsidenter har prøvet det. George Washington, USA’s første præsident, sad i to perioder fra 1789-1797. Andre prominente navne på listen er Thomas Jefferson, Woodrow Wilson, Ronald Reagan, Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama.

Franklin D. Roosevelt er den eneste præsident, der har siddet i mere end to perioder. Roosevelt var så populær, at han blev valgt en tredje og endda en fjerde gang. Roosevelt sad som præsident fra 1933 og frem til sin død i 1945.