*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Betbuilders til ALLE kampe i Premier League! Frem til begyndelsen af februar vil vi her på hjemmesiden lave betbuilders til samtlige kampe i den bedste engelske række i et kommercielt samarbejde med bookmakeren Expekt*.
Herunder kan du læse de forskellige betbuilders til søndagens kampe.
De fem første betbuilders er lavet af Steffen Dam, mens de sidste fem er lavet af Mikkel Westermann.
Der er i den grad dømt krisemøde på King Power Stadium. Manchester City har blot vundet én gang i de seneste 12 kampe i alle turneringer, og det er specielt defensivt, at den er gal. I blot én af de foregående 13 kampe har Manchester City holdt modstanderen fra at score, og Leicester viste senest mod Liverpool, at i hvert fald offensivt gør de det fint.
Med andre ord er ”begge hold scorer” ret så oplagt som første sten i vores byggeprojekt, og mon ikke Manchester City trods alt får den sejr, de så kraftigt hungrer efter. Leicester har haft det meget svært mod de bedste hold i rækken, hvilket nul point mod den nuværende top fem i Premier League er et ganske godt vidnesbyrd på.
Noget overraskende er den Manchester City-spiller med næstflest afslutninger indenfor målrammen Josko Gvardiol. Det er ham, de primært går efter på dødbolde, og hele otte gange i de første 18 kampe har han haft et ”shot on target”. Får Manchester City som forventet mange hjørnespark, virker oddset flot på, at kroaten får en afslutningen indenfor målrammen.
Ny manager betyder nye tider, og hvor Southampton under Russell Martin spillede meget ultimativt, er der nye tider på sydkysten under Ivan Juric. Der satses mere på en god organisation, lav risiko og omstillinger, og de to kampe under ham, har da også blot haft ét mål tilsammen, selv om de havde chancer til mere senest mod West Ham.
Derfor ligger det heller ikke i kortene, at vi får mange mål på Selhurst Park i denne kamp. Southampton kommer med stor sikkerhed med samme tilgang som mod Fulham, og kun én gang i sæsonen har Crystal Palace scoret mere end to gange i samme kamp. Går man efter få scoringer, er det oplagt også at smide ”begge hold scorer – nej” med på kuponen.
Skiftet til Ivan Juric peger også i retning af, at Southampton spiller mere lukkede kampe og der derfor kommer færre hjørnespark. Der har været 15 hjørnespark tilsammen i de to kampe under ham, og da der generelt set ikke er mange hjørnespark i Crystal Palaces kampe mod de mindre hold, prøver vi et forsøg med, at der maksimalt kommer 10 hjørnespark.
Lav din betbuilder hos Expekt*
Der har været mange mål i Premier League i denne sæson, men det har ikke været på grund af disse to mandskaber. Det er de to klubber med det laveste målsnit, som her tørner sammen, og det er da også to trænere, som har deres klare forcer i den defensive del af spillet. Derfor er det svært at se mål efter meget andet end dødbolde.
Af samme grund må ”begge hold scorer – nej” være et godt sted at starte. I fem af sæsonens første otte kampe på Goodison Park, har mindst det ene hold ikke scoret og mon ikke også vi så maksimalt får to scoringer. Et andet interessant spil er at gå efter, at Nottingham Forest får flest kort i denne kamp, hvilket Everton ellers er sat som favoritter til.
Men Everton er det hold, der har trukket næstfærrest gule kort i sæsonen med blot 34 gule kort i sæsonens første 17 kampe plus ét rødt kort, hvor Nottingham Forest har fået otte flere (godt nok også for en kamp mere) plus to røde kort. Det er svært at se, hvorfor Everton skal være favoritter til at få flest kort, og derfor prøves et spil på flest kort til Forest.
Det kan være svært at blive klog på Fulham, som i de sidste fire kampe har hentet point imod Chelsea, Liverpool og Arsenal – men også smidt point til Southampton. Udover kampen mod bundproppen, er det dog som regel åbne kampe, som Fulham spiller, og det bør også blive tilfældet mod Bournemouth, som har gang i en fremragende sæson.
Begge hold har scoret i 14 af Fulham seneste 17 kampe i Premier League, og da Bournemouth er gode på omstillinger og har scoret i fem udekampe i træk, må ”begge hold scorer” være et godt udgangspunkt. Med hele 17 skud indenfor rammen, har Alex Iwobi haft sigtekornet godt indstillet i denne sæson, og af samme grund prøver vi ham til at få et ”shot on target”.
Fulham spiller meget aggressivt, og trækker af samme grund også mange kort, specielt når de møder de bedre hold i rækken – samlet set har de tredjeflest gule kort af alle i rækken. Hvis kampen bliver så åben som forventet, vil Fulham også havne i flere situationer, hvor de skal stoppe farlige omstillinger fra Bournemouth, og så er mindst tre Fulham-kort sandsynligt.
Det er to hold på vej i hver sin retning, som her mødes. Tottenham er i dyb krise med nederlag i fire af de seneste fem kampe, og med reservemålmand og mere eller mindre hele den foretrukne forsvarskæde udenfor, er det svært at se snarlig bedring. Wolverhampton derimod har blomstret med to sejre uden mål imod, siden man fik Vitor Pereira som ny manager.
Derfor er det svært ikke at gå hårdt i retning af gæsterne i denne kamp. Første del bliver, at Wolverhampton kommer fra kampen med point, mens anden del er, at de scorer mindst to gange. De har de gjort i begge kampe under Vitor Pereira, og Tottenhams defensiv er meget langt fra optimal til denne kamp, plus de giver masser af rum væk med den måde, de spiller på.
Wolverhamptons klart bedste spiller er Matheus Cunha, som har scoret i holdets tre seneste kampe og i øvrigt i seks af de 10 seneste kampe. Over tre gange pengene på, at han kommer på måltavlen, virker i den grad til den friske side mod et Tottenham-forsvar, som får meget svært ved at stoppe den velkørende brasilianer.
Brandvarme Mohamed Salah levede ikke helt op til min profeti fra seneste betbuilderrunde med både mål og assist mod Leicester, men han var endnu en gang pivhamrende farlig. Han scorede et vidunderligt mål og ramte i alt kassen tre gange på seks forsøg. Det er nu anden kamp i træk, at han har tre skud indenfor rammen, og det kan sagtens blive alle gode gange tre mod en meget amputeret West Ham-defensiv, som mangler to defensive midtbanespillere med karantæner.
Derudover har førstekeeper Lukasz Fabianski pådraget sig en alvorlig skade, mens holdets bedste stopper Max Kilman er yderst tvivlsom. Af selvsamme årsager har jeg også svært ved at se, hvordan The Hammers skal stoppe dette godstog af et Liverpool-hold, som drøner med 1000 km/t mod det engelske mesterskab.
Efter 0-3-nederlaget til Newcastle kan det virke underligt at være så optimistisk på Aston Villas vegne inden denne kamp. Men det man skal huske med Unai Emerys tropper, er at de er som forvandlede, når de spiller hjemme på Villa Park, hvor kun Arsenal har besejret dem i denne sæson. Det er også kun Arsenal, der på hjemmebane er bedre målt på expected points end Villa, så selvom de skal undvære karantæneramte Matty Cash og Jhon Duran, har jeg stor fidus til dem med et bovlamt Brighton-hold, der er uden sejre seks kampe i træk trods modstand udelukkende udenfor top 7.
Særligt kan Ollie Watkins blive svær at holde nede, for nu får han endelig chancen fra start igen med friske ben, og der plejer han at være dødsens farlig. Af de spillere, som har deltaget i minimum halvdelen af PL’s samlede minutter i sæsonen, har kun Erling Håland og Mohamed Salah en højere xG pr. 90 end Watkins, som også afslutter over tre gange i snit pr. 90.
Selvom Ipswich tabte og ikke skabte alverden ude mod Arsenal tredje juledag, var jeg nu igen ganske imponeret over dem. De havde lige snitteren hjemme mod Newcastle som et stort udfald, men det er den eneste gang i de seneste 10 runder, at Kieran McKennas undertippede oprykkere har tabt med mere end ét mål. Det er trods alt også kun sket fire gange, at Chelsea har vundet en PL-kamp med mere end ét mål i denne sæson, og det er jo intet sammenlignet med deres konkurrenter i toppen Arsenal og Liverpool, der har dobbelt så mange sejre med +2 kasser.
I de seneste runder The Blues set metaltrætte ud mod ellers overkommelige modstandere, og truppen er også ramt af skader både i startelleveren og bredden. Jeg forudser en bøvlet og hårdt spillet kamp mellem to hold, der begge ligger i top tre på antal gule kort i og top seks på antal frispark. Her går Ipswich-anfører Sam Morsy gerne forrest, for han er i top 10 på begåede frispark og vender frådende retur fra karantæne. Kampen ledes i øvrigt af John Brooks, som er i top tre både på frispark og gule kort pr. kamp af alle dommere i PL for indeværende sæson.
Der er så meget på spil for Manchester United i den her kamp. Aldrig før har klubben været så dårligt placeret ved juletid, og hvordan skal det gå mod et flyvende Newcastle-hold, når man skal undvære både anfører Bruno Fernandes og det defensive midtbaneanker Manuel Ugarte?
Nu må Casemiro ind og vise sin rutine, men alderen har indhentet ham, og han begår mange frispark og får dumme gule kort. Bemærkelsesværdigt er det desuden, at han har fået kort i samtlige fire af karrierens opgør mod Newcastle, så jeg finder værdi både i kort til ham og til en masse frispark begået af The Red Devils mod en Newcastle-offensiv med masser af flair og fart. Et Newcastle-hold som altså er ekstremt formstærke og har vundet fire kampe i træk. Jeg tror personligt, at det bliver fem efter denne kamp.
Lav din betbuilder hos Expekt*
Brentford er et rigtigt stærkt hjemmehold, men skaderne vælter ind, og Thomas Frank må virkelig have hovedpine op til denne kamp. Senest gik førstekeeper Mark Flekken og den rutinerede stopper Ben Mee ud med skader, og derfor blev der givet PL-debut til helt uprøvede kræfter mod Brighton. Der sneg The Bees akkurat 0-0 med hjem, men jeg kan simpelthen ikke se, at det går mod Arsenal.
The Gunners er så dødsens farlige på dødbolde, hvor de med så mange Brentford-forsvarere ude kan lægge et enormt tryk med Gabriel Magalhaes som en fuldkommen umulig mand at holde nede. Og så må Arsenal også bare komme til en del chancer, hvor Kai Havertz var klart farligste mand senest med mål og flere nærgående forsøg. Han er også det bedste bud på en straffesparksskytte i Bukayo Sakas fravær.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2025 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing