Denne kamp er en af de største for Antwerp i mange årtier, da det er første gang siden 1957, at man spiller en hjemmekamp på det ældgamle Bosuilstadion i den fineste europæiske klubturnering. Modstanderen er Shakhtar Donetsk, som bestemt ikke imponerede i første gruppespilskamp mod Porto og generelt er skidt kørende.
I weekenden tabte Shakhtar hjemme til Vorskla Poltava i den ukrainske liga, og mod Porto tabte de 1-3 på den neutrale bane i Wolfsburg efter kun at have kreeret 0,51 i expected goals. Og selvom Antwerp heller ikke er i vild målform og fik en snitter på 0-5 i Barcelona i premieren, så bør de belgiske værter være i stand til at holde ukrainerne fra fadet.
Antwerp har nemlig gang i en helt vild statistik på hjemmebane i denne sæson, hvor de stadig ikke har lukket mål ind i fem forsøg. Bl.a. har de holdt gode hold som Gent og AEK Athen fra at score på eget græs. Antwerp kommer fra tre 0-0-kampe i træk, og selvom de skal undvære rutinerede Ritchie De Laet og backen Sam Vines, bør de have gode forudsætninger for at fortsætte den gode forsvarsstime i en vild kulisse og historisk hjemmekamp mod et middelmådigt Shakhtar-mandskab.
Forklaring af spreadet:
Vi spiller her på, at Shakhtar Donetsks første mål i kampen falder efter det 61. minut. Når vi køber 61 som ‘1. Shakhtar mål’, vinder vi, hvis Shakhtars første mål i kampen bliver scoret efter det 61. minut. For hvert minut efter det vinder vi mere, mens vi taber mere jo tidligere det første Shakhtar-mål måtte falde før det 61. minut. Worst case scenario er, at Shakhtar scorer i 1. minut, hvor vi så taber 60 enheder (61 minus 1), mens best case scenario er, at Shakhtar scorer første mål i 90. minut eller senere – eller slet ikke scorer. I det tilfælde vinder vi 29 enheder (90 minus 61).
Med forbehold for ændringer i spreadet. Leveret i samarbejde med Spreadex.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing