*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Med Bet25 som Superliga-partner på Monetos er det ingen sag at finde spændende specialspil til alle kampene. Den danske bookmaker har et meget stort udvalg af alverdens odds-muligheder på samtlige opgør.
Her er vores seks anbefalinger til runde 15.
Der spilles 15 kr. pr. femling og 10 kr. lige på. Samlet pris 100 kr.
Det skal næsten blive underholdende, når to af holdene med ligaens højeste målsnit tørner sammen foran en masse tilskuere i Odense fredag aften. Der er scoret henholdsvis 60 og 49 mål i de to holds 14 kampe, og der er så meget offensiv pondus hos begge mandskaber, at de to noget usikre forsvar bør få en travl aften.
Jeg satser her på en målrig 2. halvleg. Her kan kampen for alvor være åbnet op, og OB er holdet i Superligaen med flest mål i kampenes sidste 45 minutter (30 af slagsen).
Noget overraskende er oprykkerne fra Fredericia holdet med næstflest hjørnespark så langt i sæsonen. Det skyldes i høj grad de mange dygtige fodboldspillere hos Fredericia, der er gode til at spille sig i fine positioner omkring modstanderholdets felt. Fredericia har hidtil vundet fire af syv hjørne-dueller, når de har spillet på eget græs.
Viborg får fint med hjørnespark på hjemmebane, men det er en helt anden historie på fremmed græs. Her har Viborg kun vundet én af syv hjørne-dueller, og holdet har slet ikke den styrke på kanterne, som de havde i sidste sæson. Derfor synes odds 1,78 på, at Fredericia ikke taber hjørne-duellen også som et rigtig fint odds.
Oddset er ikke højt, men det er godt nok også svært at se et formsvagt og usammenhængende FC København-hold tage til Vejle og gå målamok. Især når der ikke er ret meget, der fungerer offensivt hos de forsvarende mestre, der endnu ikke har fundet en fast angriber, der scorer mål.
Vejle må alt andet lige komme med noget mere energi efter ugens trænerskifte, og mon ikke træner Steffen Kielstrup stiller op i en kompakt formation, der vil gøre det svært for favoritten at spille sig igennem hjemmeholdets forsvar. Og så gør det ikke noget skidt for spillet, at banen sikkert ikke er den bedste på denne årstid.
Kan FC Midtjylland offensiv stækkes? AGF gjorde det til dels i den seneste Superliga-kamp, men aarhusianerne er også et helt andet sted end Randers lige nu. Randers har spillet et noget sløjt efterår, og det er meget svært at se dem stoppe Franculino, Osorio, Simsir og Gogorza, som de spiller i øjeblikket.
FC Midtjylland har i mange år haft et godt tag på Randers, og fortsætter midtjyderne med at vise det høje niveau, som satte nye standarder i 1. halvleg mod Celtic torsdag aften, så scorer gæsterne også i begge halvlege søndag eftermiddag.
Det har været godt for AGF’s offensive spil, at andre spillere end Patrick Mortensen også har været farlige i denne sæson. Her har især Tobias Bech vist sig uhyre farlig – og han er brandvarm lige nu.
Bech er AGF’s topscorer i denne sæson og har allerede scoret otte mål. Han har scoret i tre af de fire seneste Superliga-kampe og skal også nok komme til chancer i kampen mod Sønderjyske i en kamp, hvor AGF er pæn favorit.
Der er en noget sjov statistik i de indbyrdes kampe mellem Brøndby og FC Nordsjælland de seneste par sæsoner. Hvor de fire seneste møder i Farum er resulteret i samlet set 16 mål, så har de fire seneste kampe i Brøndby kun indeholdt samlet set seks mål.
FC Nordsjælland spiller ikke nær så offensivt på udebane, og Brøndby har en vis respekt for FC Nordsjællands teknikere. To af de seneste fire og tre af de seneste seks Superliga-kampe mellem de to mandskaber har derfor heller ikke haft begge hold på tavlen. På en efterårstung bane kan der igen gå midtbaneslag i den.
Med forbehold for oddsændringer.