*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Med Bet25 som Superliga-partner på Monetos er det ingen sag at finde spændende specialspil til alle kampene. Den danske bookmaker har et meget stort udvalg af alverdens odds-muligheder på samtlige opgør.
Her er vores seks anbefalinger til runde 11.
Der spilles 15 kr. pr. femling og 10 kr. lige på. Samlet pris 100 kr.
OB skal rejse sig efter det store nederlag i Brøndby i sidste weekend, så jeg forventer et tændt hjemmehold gå på banen til fredagens vigtige opgør. Mon ikke, at fynboerne er klar over, at der skal sikres lidt mere defensivt, så målene ikke fortsætter med at hagle ind bag målmand Myhra, og det er også forventeligt, at der investeres endnu mere i duellerne.
Derfor kan det godt udvikle sig til en fysisk affære, som gæsterne også har spillere, der kan klare. Begge hold ligger i top 4 over strafpoint i denne sæson, og der skal ikke være forfærdeligt langt til fire kort i kampen.
Der er også vigtige point på spil i Randers, hvor de to hold lige nu ligger i top 6, men der er ikke langt ned til nedrykningsstregen, så det er nok en kamp, hvor man vil være ekstra påpasselig med ikke at komme bagud. Samtidig har vi fat i to hold, der begge ligger i bund-5 på målsnit pr. kamp i Superligaen.
Vejret er skidt hele søndagen frem mod kampstart, hvor der falder en del regn i Randers, og vinden er der også godt gang i. Derfor kan det snildt blive en urytmisk kamp på et svært underlag, hvor vi satser på, at der højest falder et enkelt mål i de første 45 minutter.
Vejle er presset i bunden af Superligaen, hvor man kun har hentet syv point i de første 10 kampe. 11 scorede mål er også lavest af alle, men der er nu fremskridt at spore hos angriber Amin Chiakha, som stille og roligt begynder at spille sig i form efter skiftet fra FC København, hvor han ikke fik mange spilminutter.
I en kamp, hvor Vejle skal frem og jagte de tre point mod et FC Nordsjælland-hold, der stort set altid har vanskeligheder væk fra deres kunstgræs i Farum, skal odds 3,45 være for højt på et mål fra Vejles nier.
AGF fører Superligaen efter syv sejre i træk, og holdet får meget ros for det mere sprudlende og offensive spil, som man praktiserer i denne sæson. Men faktisk er det på indkasserede mål, at man for alvor skiller sig ud i Superligaen. Her er man bedst, idet modstanderne kun har scoret ni gange i de første 10 kampe mod aarhusianerne.
Hjemme i Vejlby er der kun lukket tre mål ind i fem kampe, og der skal være en god sandsynlighed for, at Tingager & Co. kan holde et lettere formsvagt Silkeborg-hold fra fadet. Godt nok har gæsterne ikke tabt i de seneste kampe, men spillet har ikke været godt, og det er tydeligt, at man efterhånden er ret svækket ift. de seneste par sæsoner.
Meget spændende opgør mellem de to største mesterskabsfavoritter, og de kommer med hvert sit udgangspunkt til kampen. Hvor FC København skal revanchere sig efter en sløj indsats mod Qarabag i midtugen, så skal FC Midtjylland forsøge at fortsætte den fysisk prægede spillestil, der gav pote i torsdagens flotte sejr mod Nottingham Forest.
Derfor kan det også blive eksplosivt, når vi har en kamp med både individualister, plæneklippere på midtbanen og en del spillere med temperament. FC Midtjylland har allerede fået to røde kort i de første 10 spillerunder, og til odds 4,25 tager vi chancen på en udvisning i det imødesete topbrag.
Brøndby kommer ind til denne kamp med masser af selvtillid efter storsejren over OB. Med Daniel Wass og Noah Nartey på midtbanen igen – samt stortalentet Jacob Ambæk i front – flød spillet pludselig meget bedre, og man må formode, at de kommer i noget nær samme opstilling til denne kamp, hvor gæsterne bør jagte mål fra start.
Fredericia er pt. nok rækkens dårligste hold, og de mange skader og en oprykningsgejst, der er blegnet, kan også ses på resultaterne, der kun har budt på ét point i de fire seneste kampe. Hvor Fredericia er et af de hold, der har indkasseret flest mål i 1. halvleg, så er Brøndby et af de hold, der har scoret flest i de første 45 minutter. Den tendens kan fortsætte søndag aften.
Med forbehold for oddsændringer.