*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Med Bet25 som Superliga-partner på Monetos, er det ingen sag at finde spændende specialspil til alle kampene. Den danske bookmaker har et meget stort udvalg af alverdens odds-muligheder på samtlige opgør.
Vi har fundet disse seks spil til runde 24:
Jeg begriber ikke, at prisen på et pletskud fra Dario Osorio fortsat er så høj. Han spillede ikke nogen stor kamp mod Brøndby senest, men ikke desto mindre forsøgte chileneren sig hele otte gange, hvoraf to ramte indenfor målrammen.
Det bringer Osorio op på svimlende 22 afslutninger i sine fire seneste starter for FCM, og der er ingen stamspillere i Superligaen (spillere med minimum 1000 minutter for sæsonen), som afslutter mere pr. kamp end ham. Det ligner en åben kamp mod et Randers-hold, som har alt at vinde, så mon ikke Osorio igen får en masse muligheder for at trykke kanonen af.
De tre bundhold i Superligaen har fundet en rigtigt god opskrift mod Silkeborg. Modsat hvad man skulle tro, er Kent Nielsens mandskab faktisk ikke super komfortable med at have høj possession og skabe kampene selv mod lavtstående modstandere, og det er præcist hvad der kræves af dem igen mod Lyngby.
Lyngby vil med statsgaranti forsøge at kopiere gameplanen fra 1-0-sejren i Søhøjlandet for under en måned siden, for her i foråret har Silkeborg ligeledes tabt både til Vejle og Sønderjyske i lignende kampscenarier. Kun i fire af sine 23 kampe har Lyngby lukket mål ind i begge halvlege, og der bør være rigtigt langt til, at det sker mod Silkeborg.
Sønderjyske havde rigtig fin succes med at stille sig dybt og gøre rummene små i seneste kamp mod Silkeborg, og jeg tvivler på, at de vil lave den tilgang om mod et Viborg-hold, som stortrives i åbne kampe.
AaB blev straffet benhårdt i netop sådan en type kamp mod Viborg for en uge siden, og det samme blev Sønderjyske selv i sit seneste visit i domkirkebyen. Jeg forestiller mig en kamp, hvor de lyseblå gæster vil overlade initiativet til Viborg og lukrere på omstillinger ligesom mod Silkeborg, og derfor er Viborg i min optik storfavorit til at få kampens første hjørnespark.
Det er fuldkommen mageløst, hvad German Onugkha har præsteret siden sin tilbagekomst til Vejle. Mål i alle seks forårskampe er det blevet til – otte i alt – og i fem af de seks har han haft minimum to skud indenfor målrammen.
Nu gælder det så forårets hidtil mest overkommelige kamp på papiret, og man kan håbe for dette spils skyld, at AaB ikke får Bjarne Pudel klar. Tyskeren sad ude med en muskelskade senest, og først i dag fredag er han tilbage i noget, der minder om fuld træning. Men selv med ham fremstår AaB’s defensiv som ligaens dårligste, og dermed kan Onugkha igen få mulighed for at boltre sig.
Jeg har fundet plads til en enkelt højoddser på dette uges system, og her går jeg planken helt ud på en målfest i Farum. FC Nordsjælland fremstår måske ikke i helt optimal forfatning lige nu, men de har længe haft et godt tag på FC København på kunstgræsset. Seks kampe i træk har FCK ikke slået FCN i på Right To Dream Park.
Hvis FCN som forventet stiller med den samme målmand og bagkæde som i Aarhus, kan selv en skadesramt FCK-offensiv sagtens score et par gange. Omvendt kan FCN med den tilbagevendte Sindre Walle Egeli sagtens gøre det samme mod et FCK-hold, som har Pantelis Hatzidiakos ude med karantæne og Gabriel yderst tvivlsom med en skade. Fire af de seneste ni indbyrdes kampe mellem disse to hold har indeholdt minimum fem mål.
Det er svært at forudsige kampbilledet her. AGF kan sagtens ende med at trække sig en anelse mere end forventet for at forsvare tredjepladsen, men Brøndby står bare godt til aarhusianerne. AGF har scoret ni kampe i træk mod Brøndby, og har ikke tabt fem superligakampe i træk mod dem.
Jeg er stadig ikke overbevist om den defensive holdbarhed hos Brøndby med Frederik Birks foretrukne firebackkæde, som også tillod en del chancer imod FC Midtjylland. I den anden ende ser det anderledes fornuftigt ud, og med Mathias Kvistgaarden tilbage tilsat en Nicolai Vallys i topform vil det undre mig, hvis AGF helt kan holde værterne fra fadet. Vi garderer heldigvis også for et meget plausibelt 1-1-resultat med denne variant.
Med forbehold for oddsændringer.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2025 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing