Jeg havde en god debat med min kære kollega Tonni Munk Jensen om denne kamp, da vi optog Spreadbetting-podcast på Monetos tidligere på ugen. Han tror mere på en åben kamp end mig, men jeg er ikke overrasket over, at der siden er kommet penge på under 2,5 mål.
Jeg indrømmer blankt, at jeg tog fejl, da jeg troede, at Danmarks kamp mod Sverige i onsdags ville blive chance- og målfattig, men svenskerne viste sig at spille ekstremt åbent og mandsorienteret, og det gav et helt andet kampbillede end Danmark forventede og ønskede.
Få en fed startbonus til Danmarks kamp hos Bet365*
Den svenske tilgang kommer Norge på ingen måde til at kopiere, for nordmændene spiller som et klassisk Ståle Solbakken-hold. Ham og Kasper Hjulmand kender hinandens tilgang til hudløshed, og nu hvor de to hold modsat seneste kamp bringer defensivprofiler som Kasper Schmeichel, Andreas Christensen og Julian Ryerson fra start, er forudsætningerne for under 2,5 mål endnu bedre.
Det vil dog altid tale imod et spil, at særligt Norges fronttrio fra Manchester City og Arsenal er vanvittigt stærke, men min forventning er, at holdene vil være ekstremt godt forberedte på hinanden og lukke godt ned for de stærke offensive våben. Og mon ikke en 1-1-deler er til at leve med for begge?
Med forbehold for oddsændringer.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing