Playoffspillet i den anden halvdel – kaldet Clausura – af den colombianske liga er netop startet, og Águilas er blandt de største favoritter til titlen. De gik ubesejret igennem grundspillet og vandt det suverænt, så de er nu oppe på 20 ligakampe i træk uden nederlag. De vandt i øvrigt også grundspillet i Apertura, som var den første halvdel af sæsonen.
Og fordi Águilas havde sikret sig førstepladsen i Clausura-grundspillet inden sidste kamp, kunne de også spare spillere inden denne første vigtige kamp i playoffspillet. Bl.a. blev den suveræne ligatopscorer Marco Perez doseret med kun én halvleg. Der måtte Deportivo Cali bruge alle mand og en masse kræfter på at sikre det ene point, der sendte dem ind i playoffs på allersidste mandat hele 16 point bag Águilas.
Cali var uden sin varme vicetopscorer Gustavo Ramirez i seneste kamp, og hvis han er ude igen, får de trods deres stærke hjemmebane svært ved at besejre suveræne Águilas. Gæsterne kæmper ikke kun for sin første titel i klubbens historie, men også om at samle point nok til at ende i top to i den samlede tabel for hele året. Det vil give dem en plads i Copa Libertadores, som de heller aldrig har deltaget i før. Alle point tæller for dem, og de bør have gode forudsætninger for ikke at tabe denne kamp.
Med forbehold for oddsændringer.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing