Oprykkerklubben Brann har gang i en fantastisk sæson, hvor de med fem runder tilbage af Eliteserien ligger nr. 3. Mesterskabet bliver svært at nå, da man er syv point efter stærke Bodø/Glimt, men Brann har sat en vanvittig slutspurt ind og gør sit for at drille de store. Siden 1. august har Brann vundet samtlige 8 ligakampe, og senest leverede de en fremragende præstation i 3-2-sejren over Molde.
Det var endda uden deres suveræne topscorer Bård Finne, som kommer retur til denne kamp mod Sandefjord, og det er selvsagt en kæmpe forstærkning. Dog er det en streg i regningen, at den dobbelte målscorer Sander Kartum ryger i karantæne, og Brann mangler da også fortsat et par dygtige spillere pga. skader.
Alligevel er jeg ikke den mindste smule i tvivl om, at de er klasser bedre end Sandefjord, som har tabt fire kampe i træk og ligner sorteper i nedrykningskampen. De er næstsidst i tabellen, men har været allerdårligst målt expected points, så det er svært at finde gode argumenter for hvorfor de stikker en kæp i det velsmurte Brann-hjul i eftermiddagens opgør.
Med forbehold for oddsændringer.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing