*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Matchday er din guide til alle de store kampe. Her får du både de seneste oplysninger og friske spilforslag til kampene, som bliver vist på enten TV eller streaming.
Topopgør i Premier League mellem to af rækkens ubesejrede hold berettiger naturligvis til at være weekendens omdrejningspunkt i denne udgave af Matchday.
Hjemmeholdet Tottenham har været et interessant bekendtskab under Ange Postecoglou, der praktiserer en aggressiv, offensiv og også lettere kompromisløs spillestil, og det bliver der næppe ændret på, selvom modstanderen nu er Liverpool. I hvert fald kan der drages paraleller til det seneste North London Derby mod Arsenal, en kamp, der endte med 2-2 og omkring 4,5 i expected goals, og hjemmekampen 19. august mod Manchester United, som Tottenham slog 2-0 og expected goals-scoren 2,54-2,45. For Tottenham er det store samtaleemne op til kampen, om stjernespilleren Heung-Min Son bliver spilleklar.
Kampagne: Opret ny konto ved Expekt – og få en måned gratis i Sportsbetteren i Monetos Plus
Liverpool ligner et mandskab, der skal tages seriøst helt i toppen af Premier League i denne sæson. Indtil videre har Jürgen Klopps tropper blot smidt point i Chelsea, hvor ‘The Reds’ fik 1-1, og selvom 2-1-sejren i Newcastle var lettere kuriøs med en mand i undertal efter Virgil van Dijks røde kort, kan der ikke pilles ved, at især offensiven har set stærk ud seks kampe inde i sæsonen. Liverpool er det hold i rækken med den højeste expected goals scoret, nemlig 15,11, et mulehår foran Manchester City.
TRUPNYT
Tottenham
Skader: Ryan Sessegnon (midtbane), Bryan Gil Salvatierra (midtbane), Rodrigo Betancur (midtbane), Ivan Perisic (midtbane) og Giovani Lo Celso (midtbane).
Tvivlsomme: Heung-Min Son (angriber, ventes klar), James Maddison (midtbane, ventes klar) og Brennan Johnson (angriber, reserve, ventes ikke klar)
Karantæne: Ingen
Liverpool
Skader: Ingen
Tvivlsomme: Trent Alexander-Arnold (forsvar), Thiago Alcantara (midtbane)
Karantæne: Ingen
SPILFORSLAG
Med Heung-Min Son ventet tilbage, Tottenhams ‘historik’ denne sæson mod storklubberne og Liverpools offensiv in mente, så er det virkelig svært at forestille sig, at denne kamp bliver en ørkenvandring. Liverpool har fem ud af seks kampe ‘over 2,5 mål’ i denne sæson, og det tal ‘burde’ Tottenham også have været på, da det var lidt vildt, at Manchester United ikke fik scoret i den ovenforomtalte kamp. Det virker som en fin investering at gå efter minimum tre mål i kampen, selvom oddset selvfølgelig også er derefter.
Spil over 2,5 mål til odds 1,40 hos SpreadEx*
Barcelona-træner Xavi skældte ud på defensiven efter pointtabet i 2-2-kampen mod Mallorca, og et kig på de underliggende parametre viser da også, at hjemmeholdet har været til at tale med. I fire ud af syv kampe har modstanderen scoret på Barcelona, og hvis man gik og troede, at Ronald Araujos tilbagekomst i startopstillingen – på bekostning af Andreas Christensen – var en styrkelse af defensiven, var det ikke det, som kampen mod Mallorca viste. Sevilla har dygtigere spillere i offensiven end flere af de hold, som har scoret på Barcelona, der omvendt selv besidder så megen kvalitet i front, at det er svært at se hjemmeholdet gå fra banen uden scoring.
Spil begge hold scorer til odds 1,77 hos Expekt*
Bayern München er formentlig glade for, at man allerede nu skal møde Leipzig igen efter 0-3-ydmygelsen i Super Cup’en i begyndelsen af sæsonen: Hurtig mulighed for revance! Måske heldigvis for Bayern er Dani Olmo, der scorede hattrick i kampen, ikke med, men det er nu alligevel svært at forestille sig, at Leipzigs flyvende offensiv ikke får scoret på hjemmebane mod mægtige München – ISÆR hvis Dayot Upamecano og/eller Kim-Jae Min ikke bliver klar mod forventning. Omvendt har Bayern München virkelig fået gang i offensiven anført af Harry Kane, og der er stadig så megen firepower selv uden skadede Serge Gnabry, at gæsterne med stor sandsynlighed får scoret.
Spil begge hold scorer til odds 1,43 hos Expekt*
Hvis du inden sæsonen havde fortalt, at Girona ville være nummer et i La Liga efter syv kampe foran Real Madrid og Barcelona, er der gode muligheder for, at du ikke var blevet taget seriøst. Spol frem til nu: Girona fører La Liga (i hvert fald inden Barcelonas kamp mod Sevilla)! Det er en voldsomt imponerende bedrift, og derfor er der så også tale om et møde mellem nummer et og næsten lige så suveræne Real Madrid på andenpladsen. Men nu stopper festen. Real Madrid har formentlig Vinicius tilbage i startopstillingen, og selvom der er problemer i forsvaret med David Alabas skade og tvivlen om Antonio Rüdiger, så bør Real Madrid have så megen kvalitet mod et overpræsterende Girona-hold, at gæsterne tager tre points med tilbage til den spanske hovedstad.
Spil 2-tallet til odds 2,05 hos Expekt*
Milan har indtil videre i sæsonen lignet et noget stærkere mandskab end Lazio. I 3-1-sejren over Cagliari tog træner Stefano Pioli sig endda den luksus at hvile stjernerne Rafael Leao og Olivier Giroud, og med de to forventet tilbage i startopstillingen synes Lazio ikke lige nu at ligne et mandskab, der kan stå imod presset i Milano. Gæsterne tabte klart i Juventus med 1-3 i midten af september, og selvom Lazio vandt 2-1 i Napoli tidligere på sæsonen i en i øvrigt helt lige kamp på expected goals, har offensiven generelt været et problem for Lazio.
Spil 1-tallet til odds 1,81 hos Betinia*
Vi runder denne Matchday af med et blik på søndagens tv-kamp mellem Atletico Madrid og Cadiz – kampen mellem La Ligas bedste defensiv mod en af rækkens dårligste offensiver. Indtil videre har hjemmeholdet blot tilladt modstanderne 5,77 expected goals, hvilket er lavest af alle. Her skal det i parentes bemærkes, at Atletico har spillet færre kampe end alle andre hold med kun fem optrædener, men der er nu alligevel ingen tvivl om, at Cadiz-offensiven kommer på en svær opgave. Blot seks fuldtræffere står gæsterne noteret for. Hverken ude mod Barcelona, der vandt med 2-0, eller i Bilbao, hvor det blev til et 0-3-nederlag, har Cadiz scoret.
Spil begge hold scorer IKKE til odds 1,77 hos Expekt*
Med forbehold for oddsændringer
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing