*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Matchday er din guide til alle de store kampe. Her får du både de seneste oplysninger og friske spilforslag til kampene, som bliver vist på enten TV eller streaming.
Måske har alt ikke været lige imponerende for Liverpool, men nu fører de Premier League, og i hvert fald hjemme på Anfield har de været imponerende. De kan tilmed lukke ekstra tilskuere ind til denne kamp efter ombygningen, og det skal alt andet lige kun løfte holdet yderligere. De har spillet 11 kampe på eget græs i denne sæson og vundet alle sammen, og specielt offensiven rummer så meget kvalitet, at selv på de mindre gode dage som senest mod Crystal Palace vinder man alligevel. Der er visse udfordringer defensivt på grund af skader, men værre er det trods alt heller ikke før mødet med rivalerne.
Manchester United er på papiret et storhold, men på banen er de ikke i nærheden. I midtugen var det så farvel til Champions League med nederlaget til Bayern München, og med få undtagelser har præstationerne heller ikke været i nærheden af toppen af Premier League. Det skal med, at man også har haft sin del at slås med på skadesfronten og i den grad, også kan have det før denne på papiret svære udekamp, men det ændrer ikke på, at man får alt for lidt ud af den dyrt sammensatte trup. Det kan dog være en fordel for holdet, at der denne gang ikke er de store forventninger til, at de henter point.
TRUPNYT
Liverpool
Skader: Andy Robertson (forsvar, fast), Joel Matip (forsvar, fast), Thiago Alcantara (midtbane, reserve), Stefan Bajcetic (midtbane, reserve), Diogo Jota (angreb, semi-fast)
Tvivlsomme: Alexis MacAllister (midtbane, fast)
Karantæne: Ingen
Manchester United
Skader: Lisandro Martinez (forsvar, fast), Tyrell Malacia (forsvar, reserve), Casemiro (midtbane, fast), Jadon Sancho (angreb, reserve)
Tvivlsomme: Victor Lindelöf (forsvar, reserve), Luke Shaw (forsvar, fast), Harry Maguire (forsvar, fast), Mason Mount (midtbane, reserve), Christian Eriksen (midtbane, reserve), Amad Diallo (angreb, reserve), Marcus Rashford (angreb, fast), Anthony Martial (angreb, reserve)
Karantæne: Bruno Fernandes (midtbane, fast)
SPILFORSLAG
Godt nok er det en historisk set stor kamp, men lige nu er der meget stor forskel på de to mandskaber. Hvis meldingerne er nogenlunde korrekte, kommer Manchester United ovenikøbet meget svækkede defensivt, og så er det godt nok svært at se, hvordan de skal stoppe Liverpool på Anfield. De lukker næppe syv mål ind, som de gjorde i sidste sæson, men mindre kan også gøre det i forhold til dette væddemål, hvor vi så sidste år, at Liverpool kører på mod ærkerivalerne, når de er foran, og det er godt for handicapspillet.
Liverpool vinder med mere end ét mål til odds 1,87 hos MarathonBet*
Det kører ikke for Dortmund i Bundesligaen, hvor toppen er stukket af, efter vicemestrene kun har hentet fire point i de seneste fem kampe og bemærkelsesværdigt nok har lukket flest mål ind af alle i den periode. De kommer tilmed med trætte ben efter en hård kamp i midtugen mod PSG, har Mats Hummels i karantæne og yderligere et par stamspillere skadede, så det er svært at se, hvor formstærke Augsburg skal være så undertippede i denne kamp – de har kun tabt en hjemmekamp i hele sæsonen.
Augsburg får point til odds 1,91 hos MarathonBet*
Barcelona har i de to seneste kampe mødt hold, der gerne ville spille åbne kampe mod dem, og det er da også endt i en masse mål. Det skal man ikke forvente af Valencia, for på det seneste har de indbyrdes opgør mellem de to hold ikke haft mange mål, og Valencia er heller ikke ret skarpe for tiden offensivt med sølle ét mål i de seneste fire kampe. Barcelonas to seneste udekampe i La Liga er endt med maksimalt to scoringer, og selv om det er minus for spillet, at Marc-Andre ter Stegen fortsat er ude, ligner det ikke mange mål.
Under 2,5 mål til odds 2,06 hos Expekt*
Det er ikke så svært at lave spilforslag til Brightons kampe i denne sæson. 16 kampe har de spillet, og i samtlige 16 kampe har begge hold scoret. Helt tilfældigt er det ikke, for holdet spiller meget offensivt uanset hvem de møder, og det kommer de også til at gøre hér. De har scoret 10 gange i de seneste fire kampe mod Arsenal i alle turneringer, men modsat ser Arsenal også så stærke ud netop nu, at det er ret svært at se dem gå fra banen uden at score. Så vi går efter alle gode gange 17 på Emirates Stadium.
Begge hold scorer til 1,76 hos Expekt*
Man må bare bøje sig i støvet for Stuttgart, som spiller fremragende for tiden, og havde fortjent at slå Leverkusen i topopgøret i sidste uge. Overraskende nok valgte Thomas Tuchel at bringe mange af sine startere i den ligegyldige kamp i Manchester i midtugen, så der bør også være en fordel i friskhed til gæsterne, mens Bayern er uden Kingsley Coman. På de underliggende parametre er Stuttgart også bedst af alle i rækken, så der venter et brag af en kamp, hvor man slet ikke kan udelukke point til gæsterne.
Stuttgart får point til 2,75 hos Expekt*
Real Madrid gav overraskende meget spilletid til stamspillerne mod Union Berlin og fik dermed hentet maksimumpoint i gruppespillet i Champions League. I La Liga er man gledet ned på andenpladsen efter sensationsholdet Girona, men man skal have gode chancer for sejr her mod et Villarreal-hold, som i faretruende grad begynder at nærme sig bunden. Real Madrid er lidt plaget af skadet, så det er påkrævet, at brandvarme Jude Bellingham slår til igen – efter 12 mål i 14 kampe er han et oplagt bud på en målscorer.
Jude Bellingham scorer til 2,30 hos Expekt*
Med forbehold for oddsændringer
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing