Jeg havde rigtigt god succes med netop denne variant i et meget lignende spot i Serbiens kamp mod Bulgarien i går (find spillet nederst på siden under denne analyse). Ligesom Serbien er Tjekkiet store favoritter på hjemmebane, men kan nøjes med at spille uafgjort for at kvalificere sig til EM, og så ser de heller ikke vildt overbevisende ud. I de seneste fem kampe har tjekkerne scoret maks. én gang, og man havde altså hentet fuld gevinst på denne variant alle gangene.
I den omvendte kamp i Moldova fik Tjekkiet kun 0-0, og ligesom i den kamp er man nu uden den skadede angrebsstjerne Patrick Schick. I den omvendte kamp startede Jan Kuchta i hans fravær, ligesom han gjorde i fredags mod Polen, men han tog på druk efter remiset i Warszawa sammen med to andre startere Vladimir Coufal og Jakob Brabec, og de tre er nu smidt ud af truppen.
Det er derfor et tjekkisk hold i lettere ubalance, der tager imod Moldova i aften, og de moldaviske gæster skal på ingen måde undervurderes. I fem af hidtil syv kampe har de maks. lukket ét mål ind, og de kan stadig nå at gå forbi tjekkerne med en sejr i aften. Heldigvis garderer vi med denne variant for, at Tjekket ligesom Serbien kan score på en dødbold i 1. halvleg, men Serbien havde fx ikke én afslutning fra minut 35 til 63 efter de kom foran mod Bulgarien i går, og noget lignende kan sagtens ske for tjekkerne i aften. Endda også på 0-0, som de er lykkelige for. Et minus er det, at Moldova skal satse alt i slutfasen, hvilket åbner op for en nem tjekkisk scoring, men det vil i såfald først blive til allersidst og stadig give gevinst på dette spread.
Forklaring af spreadet:
Vi spiller her på, at 2. Tjekkiet mål i kampen falder efter det 66. minut. Det vil altså sige, at når vi køber 66 som ‘2. Tjekkiet mål, vinder vi, hvis 2. Tjekkiet mål i kampen bliver scoret efter det 66. minut. Jo senere det 2. Tjekkiet mål bliver scoret, jo mere vinder vi, mens vi taber mere jo tidligere det 2. Tjekkiet mål måtte falde før det 66. minut. Worst case scenario er, at Tjekkiet scorer sit 2. mål i 2. minut. I det tilfælde vi vil tabe 64 enheder (66 minutter minus 2). Best case er, at Tjekkiets 2. kampmål falder i 90. minut eller senere – eller at de slet ikke scorer to mål. I det tilfælde vinder vi 24 enheder (90 minus 66).
Med forbehold for ændringer i spreadet. Leveret i samarbejde med Spreadex.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing