Det vil ikke være nogen særlig stor overraskelse, hvis målene vælter ind i den tidlige Premier League-kamp søndag.
Wolves er indtil videre i sæsonen det med afstand største ‘over’-hold med 4,3 mål i gennemsnit pr. kamp, og selvom 3-5-nederlaget i Brentford og 2-6-nederlaget til Chelsea selvfølgelig trækker godt deropad, er holdet fra Molineux ikke længere de grå mus i Premier League.
Det kan man vist heller ikke beskylde Manchester City for at være. Vi kender deres offensiv, der på en god dag sagtens kan klappe tre-fire stykker ind selv, og omvendt ser defensiven ud til at lide under, at Rodri er skadet på den defensive midtbane. I hvert fald har Manchester City lukket mål ind mod hold som Fulham, der endda scorede to gange, Brentford og Watford i EFL Cup’en, så så stor fantasi kræver det heller ikke at forestille sig, at Wolves kan score på hjemmebane.
Ny i spreadbetting? Så læs vores store guide til denne sjove spildisciplin
Selvfølgelig svækker det ulvenes muligheder, at Hee-Chan Hwang er skadet i angrebet, men han har trods alt ikke været voldsomt involveret i det offensive output endnu. Omvendt må man undvære Yerson Mosquera i forsvaret resten af sæsonen (han har været skadet længe), og Wolves har trods alt stadig fx Matheus Cunha, der er en god angriber på dette niveau.
Man kan selvfølgelig være bekymret for, at kampen udvikler sig som Wolverhamptons møde med Liverpool (tabte 1-2) eller 0-2-nederlaget på Emirates til Arsenal, men det er så omvendt også den type hold, der virkelig kan få tingene til at eksplodere (se bare 2-6-nederlaget til Chelsea eller 3-5-nederlaget til Brentford), og i det lys synes det værd at gå efter, at vi for en relativt lille risiko kan score den store jackpot med tre tidlige mål.
Forklaring af spreadbet: Vi spiller på, at kampens tredje mål falder inden 68. minut. Gevinst/tab afgøres af minuttallet. Worst case er, at kampens tredje mål slet ikke bliver scoret eller scores i overtiden af 2. halvleg. Da taber vi (68 minus 90) 22 enheder ganget med vores indsats på tre kroner, altså (3*22) 66 kroner). Omvendt, hvis nu fx tredje kampmål scores i 40. minut, vinder vi (68 minus 40) 28 enheder ganget med tre kroner.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing