*Links med en stjerne efter sig er reklamelinks.
Med Bet25 som ny Superliga-partner på Monetos, så er det ingen sag at finde spændende specialspil til alle kampene. Den danske bookmaker har et meget stort udvalg af alverdens odds-muligheder på samtlige opgør.
Vi har fundet disse fem spil til runde 3:
Vi spiller 20 kr. pr. firling og 50 kr. lige på i Superliga Systemet. Det giver en samlet pris på 350 kr.
Runden åbner med en fredagskamp mellem AGF – Sønderjyske. Gæsterne er underdogs, men efter en dårlig første time i premieren på kunstgræsset i Silkeborg har de virkelig spillet sig op. En af de spillere, som er gået forrest for dem er nordmakedonske Sefer Emini, der højst overraskende er Superligaens mest afsluttende spiller efter de to første runder. Han er en af de få Sønderjyske-spillere, der spiller fuld tid hver gang, og han har fået en mere og mere offensiv rolle som hans tid i Danmark er skredet frem. Med 10 afslutninger i de to første kampe virker det som en høj pris med næsten odds 2 på et skud indenfor rammen fra ham.
Videre til lørdag og FC Midtjylland – AaB. Oprykkerne er et friskt pust i Superligaen med sin vilde, offensive stil under den nye Menno van Dam. Det er en stil, der kommer til at give kampe med mange mål og hjørnespark, og uanset kampbillede har jeg svært ved at se FCM smadre AaB på sidstnævnte statistik. I scenariet hvor favoritten FCM kommer tidligt foran som i AaB’s premiere mod FCN, kan aalborgenserne sagtens kontrollere. Ved den lejlighed vandt de 6-2 på hjørne i Farum. Selv i midtjydernes hjemmekamp mod Santa Coloma i går, hvor de spillede længe i overtal, vandt de kun 5-4, så der er mange måder AaB kan vinde på her.
En sjov historie at følge i Silkeborg – Viborg kan blive Younes Bakiz. Den skydegale spiller skal møde sine tidligere holdkammerater fra Viborg, og dette bliver hans Superliga-debut for Silkeborg efter et fantastisk indhop i sin debut mod Molde torsdag med mål og masser af farlighed. Han er så ærgerrig og opportunistisk en spiller, der konstant er målsøgende, og i en formodet åben kamp mellem to jævnbyrdige hold kan dette spil vise sig rigtigt godt. Eneste minus er, at han næppe spiller fuld tid.
Efter det fremragende hjørnesparksspil imod FCK i sidste uge er vi nødt til at prøve igen i FC København-Randers. FCK tillader fortsat rigtigt mange hjørnespark, og nu møder de Randers, som i seneste sæson fik tredjeflest hjørnespark af alle og kun otte færre end københavnerne. Randers spiller med masser fart i forreste linje og har alle våben til at true FCK, så hvis hjemmeholdet som forventet kommer foran på et tidspunkt, kan kronjyderne ligesom AGF og mange andre hold sagtens spille lige op eller slå FCK på hjørnesparksparametret.
I den sene søndagskamp Lyngby – Brøndby kan der komme gang i kortene. Superligaens mest kortglade dommer Sandi Putros leder slaget til en højspændt dyst på et propfyldt Lyngby Stadion. Dette matchup kalder på kort med to hold med halvlangsomme trebackkæder og en masse fart i begge frontkæder. Der er faldet et hav af gule og to røde i holdenes tre seneste indbyrdes, bl.a. syv gule med Putros ved fløjten i 2023.
Runden rundes af med Vejle – FC Nordsjælland på mandag. Vejlenserne har overrasket med sit høje offensive niveau i sæsonstarten, hvor de senest mod Brøndby viste, at de er mere end German Onugkha. Musa Juwara assisterede Dimitris Emmanouilidis til et fantastisk omstillingsmål. Samtidigt har FCN set sårbare ud uden Adama Nagalo og tillod i premieren mod AaB en del chancer trods det rene bur. Vejle har midlerne til at true FCN, men det store spørgsmål er nærmere om de tør/vil.
Kun tilladt over 18 år | Spil ansvarligt stopspillet.dk – ring 7022 2825 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Regler og vilkår gælder
© 2024 Monetos Betting – Designet af Aveo web&marketing